bg1
bg2

Visual Merchandiser

Passionerede og strukturerede fashionistas viser hver eneste dag vores kunder og kollegaer alle de styles og look, der er mulige med H&M.

Vi ville underdrive, hvis vi sagde, at vores Visual Merchandisers interesserer sig for mode. De har nemlig det til fælles, at de alle har passion for fashion og brænder for at vise vores kunder alle de styles og look, der er mulige med H&M!

Men vores Visual Merchandisers har ikke kun til opgave at inspirere kunderne til shopping – de er også motiverende mentorer, det træner deres kollegaer i H&M’s guidelines for visual merchandising og coacher teamet til altid at tænke kommercielt. Det hele foregår i et hektisk miljø med masser af ny fashion, hvor hver dag er unik.

Visual Merchandiser
Visual Merchandiser

Lene

Visual Merchandiser

H&M Roskilde

"Jeg startede i Roskilde, rykkede til Glostrup og bagefter til København. Så forlod jeg H&M for at være freelancer – det var lærerigt og anderledes! Men jeg fandt ud af, at jeg er en H&M’er, så jeg søgte tilbage og kom til Holbæk og så til Roskilde igen. Det er super sundt at flytte butik, fordi man samarbejder med forskellige mennesker og altid lærer noget nyt! Som Visual Merchandiser er jeg meget grundig. Detaljerne gør det sidste for hele looket – helt fra, hvordan ærmerne er foldet i vinduet, til hvordan varerne hænger i afdelingen. Det er spændende at finde en løsning på, hvordan hver enkelt vare kommer til at se fed ud!"

KOMPETENCER

For at få succes som Visual Merchandiser hos os skal du være kreativ og have modet til at tage initiativ i alt, hvad du gør. Du kan planlægge og holde overblik – også med mange bolde i luften – og du tøver ikke med at hjælpe dine kollegaer på salgsarealet, når der er travlt!

VEJEN HERTIL

De fleste af vores dygtige Visual Merchandisers har en baggrund som elever hos os. I løbet af uddannelsen bliver de trænet i vores guidelines og redskaber til at skabe den mest inspirerende butik. Men der er også andre veje hertil: Vis din interesse for visual merchandising i det daglige arbejde og tal med din leder om, hvilke muligheder netop du har. Vær også opmærksom på, at mange butikker kun har én Visual Merchandiser – derfor skal du være fleksibel og klar til at gribe muligheder i andre butikker end din egen!